Stor børsteorm
Nereis virens
Beskrivelse
Børsteormene er i modsætning til regnormene udrustet med veludviklede kæber, og nogle arter lever som rovdyr, der jager andre orme. Ellers lever de fleste af alger, smådyr og dødt, organisk materiale, detritus. Når børsteormene kravler omkring, kan man ikke se kæberne, der ligger foldet ind i forenden, som desuden bærer 4 par lange og et par korte "følehorn". Når børsteormen skal æde, krænges svælget ud, og de store, sorte kæber bliver synlige. Hos stor børsteorm og andre store arter af børsteorme kan kæberne nemt bide gennem menneskehud. På siden af den lange, smidige krop sidder der på hvert led udvækster, ”børster”, som er noget forskelligt udformet hos de forskellige arter.
Udbredelse
Stor børsteorm er udbredt i Nordsøen og findes langt ind i de indre, danske farvande afhængigt af saltholdigheden. Den træffes helt inde fra stranden og ud til 150 meters dybde. Nærtstående arter går ind i brakvand.
Levesteder
Stor børsteorm lever de første to år af sit liv nedgravet i et op til 40 cm dybt U-formet rør. I løbet af dens tredje (eller 4.-5.) leveår begynder den at danne kønsceller, og til sidst har ormen nedbrudt en stor del af sit væv for at tilføre energi til kønscellerne. Den dør da også straks efter at have gydt æg eller sæd i vandet. De døde orme kan drive op på strandbredden i så enorme antal, at det ofte har givet anledning til henvendelser til forureningsberedskabet fra bekymrede strandvandrere.
Biologi
Om foråret kan man ved mange danske kyster af og til se børsteormene holde bryllup. Fra sand- og mudderbanker myldrer de frem og svømmer op i vandet for at parre sig. Synet er imponerende, fordi sværmningen er så fint synkroniseret, og fordi man får et indtryk af, hvor mange dyr, der gemmer sig i en dansk havbund. Der kan være op til 3.000 børsteorme pr. m². Sandsynligvis er det duftstoffer – såkaldte feromoner – der sørger for synkroniseringen. De formodes at blive afgivet af hunnerne i forbindelse med ægmodningen. Hos stor børsteorm er det hannerne, der svømmer rundt, mens hunnerne bliver ved bunden. Alle de voksne dør efter gydningen. Æggene er bittesmå, ikke mere end knap 0,2 mm.
