Stor husedderkop

Tegenaria atrica                        

Beskrivelse

De kønsmodne dyr er meget store. Hunnen har en kropslængde på 15-16 mm, hannen 10-14 mm. Med udstrakte ben kan hannen virke næsten skrækindjagende, og arten har formentlig forårsaget mere panik end nogen anden edderkop i Danmark. Hannernes benspænd kan således være over 10 cm. Forkroppen er grålig med mørke tegninger. Bagkroppen er mørkebrun med gullige, vinkelformede pletter og striber. Benene er ensfarvet gulbrune. I et mørkt rum eller mod en lys baggrund virker edderkoppen næsten sort. Bortset fra størrelsen varierer edderkoppen ikke meget i udseende. Stor husedderkop kan forveksles med lille husedderkop, og adskillelse ud fra fotos er ikke altid lige nem. Stor husedderkop er generelt mørkere, og benene er ensfarvet mørkebrune, hvor de hos lille husedderkop er mere eller mindre stribede – eller “ringede” – som det hedder på fagsproget.

Udbredelse

Stor husedderkop er udbredt overalt i Danmark og er generelt særdeles almindelig.

Levesteder

Stor husedderkop træffes særdeles talrigt inden døre, hvor den holder til i dunkle hjørner, kældre og udhuse. Den kan dog også findes i fri natur, hvor den kan være ganske talrig på byggepladser, skrænter m.v.

Biologi

Stor husedderkop er en tragtspinder, som laver et fangnet i form af et tætvævet tæppe, en såkaldt baldakin, hvor den har sin retræte (dvs. skjul) i bunden af tragten. Den er nataktiv og har ikke nogen veludviklet synssans. Til gengæld er den følsom over for vibrationer i spindet, og luftsvingninger registreres med specielle hår på fødderne. Hvis man anbringer et byttedyr i spindet, vil husedderkoppen lynhurtigt komme ud af sit skjul og forsøge at overmande byttet. Udformningen og størrelsen af spindet afhænger af omgivelserne, men edderkoppen sørger altid for at sidde i skjul i bunden af spindet, ligesom den gerne har en flugtvej bag retræten. Stor husedderkop er altædende. Det er den nødt til at være, når den bl.a. lever inden døre, hvor forsyningerne kan være højst uregelmæssige. Byttet lammes med bid, og dets bløddele bliver opløst med fordøjelsesvæske, som edderkoppen sprøjter ind i det. De opløste bløddele suges derefter op af edderkoppen. Hunner af husedderkopper kan blive meget gamle, måske helt op til 7-8 år, men normalen er ca. 3 år. Hovedparten af de store husedderkopper bliver kønsmodne i løbet af sommeren i det andet leveår, hvorefter de parrer sig. Når hannen er kønsmoden, forlader han sit spind for at lede efter en parringsvillig hun. Han indlogerer sig hos hunnen, og de lever fredeligt sammen et stykke tid og parrer sig adskillige gange. Hannen kan være heldig at skaffe sig noget mad i hunnens spind. Det vil forlænge hans levetid og øge hans mulighed for at opsøge andre hunner og parre sig med dem. Efter parringerne laver hunnen 3-4 ægspind. Hun camouflerer dem med rester af byttedyr, men også med sandkorn, eller hvad hun ellers kan få fat i af materiale. Hannen dør af udmattelse og alderdom efter at have parret sig med en eller flere hunner. Hunnen dør også relativt hurtigt efter at have lagt æg. Muligvis kan hunner, som ikke nåede at parre sig, overvintre og tage chancen det følgende år. 

Foto: © Naturhistorisk Museum