Stor kæmpejæger
Alopecosa inquilina
Beskrivelse
Stor kæmpejæger tilhører familien jagtedderkopper. Den er kongen af kæmpejægere – ganske enkelt stor. Hunnens kropslængde (ekskl. ben) er op til 16 mm, mens hannen er en smule mindre. Hunnen virker gråviolet med en bred, lys stribe på forkroppen. På bagkroppen har hun en central række af smalle, lyse sildeben, som ikke når langt ud på siden. De forreste sildeben er centralt erstattet af to sorte pletter. Mellem for- og bagkrop har hun endvidere tydelige, sorte tegninger. Hannen er betydeligt mere kontrastrigt farvet. Forkroppens midterstribe er omkranset af sort, og på bagkroppen lægger man specielt mærke til to sorte pletter centralt. De lyse sildeben flyder nærmest sammen i en lys midterstribe, som til gengæld er omkranset af sort. Benene er lyst gråviolette med enkelte sorte striber. Det vigtigste kendetegn er den knaldsorte bug, der nærmest ser ud, som om den er smurt ind i fed råolie. Unge eksemplarer kan forveksles med andre jagtedderkopper, idet der bl.a. ses tydelige ”sildeben” eller V-tegninger på bagkroppen. Bugens farve er dog stadig sort. Alene størrelsen og den sorte bug umuliggør forveksling med alle andre kæmpejægere end broget kæmpejæger. Denne kendes til gengæld let på de helt anderledes, langt mere kontrastrige sort-hvid-grå tegninger.
Udbredelse
Arten er udbredt, men fåtallig i store, lysåbne skove i Midt- og Østjylland. Der er enkelte fund fra Nordsjælland, men eftersom artens unger spredes ved flyvende sommer, vil den i princippet kunne dukke op overalt. Arten er udbredt overalt i Nordeuropa.
Levesteder
Stor kæmpejæger er primært knyttet til lysåbne skove på morbund, gerne med bevoksning af mosser, blåbær og den slags. Den er noget lokalt udbredt og må anses for at være en god indikator for naturkvalitet, idet den især findes i områder, hvor skov og hede veksler med hinanden.
Biologi
I modsætning til de mindre Pardosa-arter render hunnen ikke rundt med sin ægsæk. Derimod graver hun en retræte i jorden til æggene, hvorefter hun bevogter ægsækken. Når æggene er klækket, løber hun nogle gange rundt med dem på ryggen, indtil de er tilstrækkeligt store og forlader ”the mothership”. Stor kæmpejæger træffes i vinterhalvåret fra september og langt hen på foråret. På sydvendte skrænter kan man møde den hele perioden igennem, men ellers er september-oktober normalt de bedste måneder. Her møder man især mange hanner, som vandrer rundt på jagt efter hunner. De voksne hunner ses til hen i marts-april.
Foto: © Naturhistorisk Museum