Natur og Museum, 59. årg. nr.2, 2020. 40 sider.
De fleste er sikkert stødt på dem - som små, hvide ”orm” i de friskplukkede hindbær, som ædespor på grankogler med skællene i en sørgelig forfatning eller som et hvidt spin af tråde, der på mystisk vis indhyller havregrynene på morgenbordet.
Dette hæfte omhandler en spændende og helt central del af naturens økologiske univers, nemlig den mangfoldighed af store og små dyr, der er kaster sig over noget af det mest energiholdige i planterne, nemlig deres forplantningsorganer i form af frø og frugter.
Frø- og frugtædere repræsenteres af en lang række af dyr, fra store bjørne til små uanseelige biller, der alle har en forkærlighed for frø og frugter.
Naturen er fyldt med overraskende tilpasninger. Normalt forbinder vi det at blive ædt med, at så er livet definitivt slut. Men for en del arter af frøplanter, skal frøet faktisk spises for at kunne spire. Passagen gennem tarmen nedbryder frøets hårde skal, så frøet er i stand til at spire, når det er kommet ud i den anden ende. Som en kærkommen sidegevinst vil frøet efter selv en kort periode som blind passager i tarmen hos en fugl være spredt langt væk fra sit voksested. Frøspredning bliver således en integreret del af tematikken omkring frøædere.
Hæftet er krydret med flotte fotos af frø- og frugtædere suppleret med figurer og statistikker, der understøtter udvalgte dele af denne begrebsverden. Med dette hæfte i hånden pirres nysgerrigheden og tilskynde læseren til selv at på opdagelse i naturens oplevelsesunivers og samtidig gøre os alle en smule klogere på den mangfoldige verden, som vi som mennesker både er en del af og i høj grad påvirker.
Fra indholdssiden kan bl.a. nævnes:
Frøproduktion
Dyrenes konsumption
Frøspredning
Dyrespredning
Depoter
Dyremærket materiale
Mennesket som frø-og frugtæder
og meget mere…….
Andre har kigget på
Relaterede varer
Ulve
Af Thomas Secher Jensen og Sussi Pagh
2016/4
Cikader
Af Lars Skipper
2016/3
Tilbage til istiden
Af Tine Nord Raahauge
2016/2