13 år med ulven
Torsdag d. 13 februar kl. 11-12 & fredag d. 14. februar kl. 11-12 & 14-15.
Hvad ved vi om de danske ulve? Hvor mange er der lige nu? Bliv klogere på ulve i Danmark med seniorforsker og videnskabelig chef på Naturhistorisk Museum Aarhus, Kent Olsen.
Efter næsten 200 års fravær i den danske natur er ulven vendt tilbage. I dag varetages den danske ulveovervågning af Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet med seniorforsker og videnskabelig chef ved museet, Kent Olsen, i spidsen som leder af overvågningen. Under oplægget giver han den nyeste status på ulve i Danmark her næsten tretten år efter genindvandringen. Han fortæller om hvordan ulvene overvåges, om de seneste forskningsresultater, og viser en række optagelser af ulve undervejs.
BEMÆRK:
Billetter reserveres gratis på dagen, når entré er betalt.