Naturvidenskab og kunst i symbiose: Art & Science Talk med Maja Friis og Elena Bollati
Hvilken rolle kan kunsten spille i formidlingen af klimakrisen? Dyk ned til korallerne på havets bund og hør mere om forskningen samt de kunstneriske og videnskabelige metoder, der ligger bag tilblivelsen af udstillingen BREATHING CORAL. Mød videokunstner Maja Friis og postdoc ved Marinbiologisk Sektion på KU, Elena Bollati, når de gæster Naturhistorisk Museum til en samtale modereret af formidlings- og kommunikationschef Jeanne Rank Schelde.
Udstillingen BREATHING CORAL er en audiovisuel installation, der er dybt forankret i videnskabelig forskning i koraller og deres respons på den globale opvarmning.
Videooptagelserne i udstillingen er blevet skabt i et tæt samarbejde med koralforskere ved Marinbiologisk Sektion på Københavns Universitet. Denne aften fortæller kunstneren Maja Friis og den ledende forsker på projektet Elena Bollati deres samarbejde på tværs af discipliner, som ligger bag optagelserne af korallerne til udstillingen. Aftenen byder på både videoklip fra udstillingen, og billeder fra behind the scenes.
Sammen vil Maja og Elena også diskutere, hvordan samarbejdet mellem kunst og forskning kan åbne op for nye indsigter og erkendelser.
OBS: Denne talk foregår på engelsk.
BEMÆRK:
Denne billet er ekskl. entrébillet til museet. Det er ikke et krav at købe entrébillet for at deltage i dette arrangement. Entrébillet til museet kan tilkøbes efter eget ønske.