Gråtunge

Solea solea     

Beskrivelse

Tungerne er langstrakte fladfisk med kraftigt overbid og meget krum mundspalte. Gråtunge har veludviklede brystfinner og små næsebor. Sandtunge har et stort næsebor på “blindsiden”, dvs. den side, som vender nedad.

Gråtunge er en højt skattet konsumfisk, især af det franske køkken, på grund af kødet, som er fint, fast og hvidt. Den kan holde sig frisk i op til tre dage.

Udbredelse

Gråtunge er almindelig udbredt i saltvand i Danmark, den går kun lidt ind i brakvand. Vadehavet er en meget vigtig opvækstplads. Der er et stort fiskeri efter tunger i Nordsøen.

Levesteder

Gråtunge er en typisk bundfisk, der foretrækker blød bund eller mudderblandet sand. Den ligger normalt nedgravet om dagen og jager kun om natten. Meget tyder på, at gråtunge er blevet langt hyppigere i de danske farvande i de senere år, måske på grund af varmere vand og/eller på grund af reduceret prædation fra torsk.

Biologi

Gråtungens føde består af orme, muslinger, krebsdyr og lidt yngel af tobis og kutlinger. Gydningen sker i april-juli ved 6-12° C. Æggene er pelagiske, dvs. de flyder frit rundt i vandmasserne. De klækkes i løbet af 10 dage. Larverne lever i de frie vandmasser, indtil de er 12-14 mm. Så forvandler de sig og søger ind på lavt vand ved kysterne. Gråtungen tåler dårligt koldt saltvand. I isvintre kan store dele af bestanden på Vestkysten blive dræbt af kulde.

Foto: Hans Hillewaert, Wikimedia Commons