Almindelig skøjteløber

Gerris lacustris                           

Beskrivelse

Skøjteløberne er en let kendelig gruppe af insekter, idet de alle har slank krop med 4 lange og 2 korte ben. De 4 lange ben danner et kryds, så kropsvægten fordeles jævnt, og skøjteløberen kan således stå på vandets overflade uden at synke igennem. Fodleddene er tæt besat med ganske fine hår, som er 50 µ lange og fint rillede. Hårlaget får dyret til at se helt forsølvet ud under vand, idet et ganske tyndt lag luft hænger fast ved hårene.

Udbredelse

Almindelig skøjteløber er den almindeligste skøjteløber i Danmark og findes pletvist over hele landet.

Levesteder

Almindelig skøjteløber holder til i alle slags vandsamlinger og i langsomt strømmende vandløb.

Biologi

Skøjteløberen kan ved sine lynhurtige bevægelser hen over vandet opnå en hastighed på ca. 120 cm pr. sekund, svarende til, at et menneske svømmede med en hastighed på over 600 km i timen! De to korte, forreste ben bruges kun som en form for skøjter og til at fange byttet med. Det bageste benpar er også blot et par skøjter. Det er de to lange midterste ben, der står for fremdriften. Spidsen af benene dyppes lidt ned i vandet, hvorefter de trækkes bagud, nøjagtig ligesom man ror en båd. Hvis man anvender et højhastighedskamera og lægger farvepartikler på vandet, kan man se, at der dannes små (4 mm) hvirvler i vandet.

Skøjteløberne er rovdyr, der lever af andre insekter som fx stikmyg, der lander på vandet for at lægge æg. Skøjteløberen svømmer lynhurtigt hen til myggen, griber den med de forreste fangben og udsuger den med sin snabel. Skøjteløberne er fantastisk følsomme over for vibrationer på vandoverfladen. De kan således mærke, når en myg lander på 2-3 meters afstand, eller når en døgnfluelarve kommer op til vandoverfladen for at forvandle sig.

Inden parringen holder hannen fast ved hunnen i flere uger og deler endda bytte med hende. Hunnen lægger sine æg i vegetation i vandet. Livshistorien herefter afhænger af de lokale forhold. Nogle steder i det sydlige Europa kan skøjteløberen gennemføre larveudviklingen på et par måneder, mens den højere mod nord skal have op til et par år. De overvintrer som fuldt udviklede, før de lægger æg.

Damflagermus tager gerne skøjteløbere, men i den periode, hvor flagermusen jager, er skøjteløberne tilbøjelige til at søge ind mod land og opholde sig tæt ved brinkerne.

Foto: © Vellefrey et Vellfrange