Overdrevsskarnbasse
Geotrupes stercorarius
Beskrivelse
Overdrevsskarnbasse hører til de såkaldte gødningsbiller eller skarabæer, der kaldes sådan på grund af deres særlige appetit for gødningsklatter.
Overdrevsskarnbasse kaldtes tidligere for almindelig skarnbasse, og i takt med at overdrevene forsvinder, forsvinder denne bille måske også stille og roligt fra Danmark. I dag er skovskarnbassen den eneste almindelige skarnbasse i Danmark. Der er flere skarnbasse-arter, der ligner hinanden. Overdrevsskarnbassen kendes især på, at den har kraftige længdestriber på dækvingerne, også kraftigere end hos andre arter. Farven er blåsort-skinnende. Benene bærer store torne, og antennerne er kølleformede i enden og bladformet, når billen flyver.
Levesteder
Tidligere gjorde skarnbasser et kæmpearbejde med at holde landskabet frit for gødning. Dette er ikke længere tilfældet, dels pga. tilbagegang i husdyrholdet, dels fordi man i landbruget bruger ormemidler (Ivermectin), som går direkte i kvægets afføring og skader skarnbasserne, så de dør. Overdrevsskarnbasse ses derfor nu især, hvor der ikke bruges gift, fx i forbindelse med økologiske kvægbedrifter.
Arten foretrækker heder og overdrevslignende græsområder med permanente græsarealer.
Udbredelse
Overdrevsskarnbassen var tidligere almindelig i Danmark – i dag er den truet, rødlistet og sjælden.
Biologi
Overdrevsskarnbasser kan lugte gødning på stor afstand, og man ser og hører dem oftest om aftenen i skumringen, hvor de flyver summende rundt og leder efter gødning eller opsøger mager. Man kan også få dem at se ved at vende friske kokasser om dagen, for skarnbasserne opholder sig normalt nedenunder.
Når skarnbasserne har fundet frisk gødning, graver hunnen sig ned under gødningen og begynder derefter at grave en dyb gang ned i jorden. Denne gang kan nå ned i en dybde af 60 cm og har flere sidegange med ”børneværelser”. Skarnbasser har en ganske avanceret yngelpleje. Hannen bærer herefter små stykker gødning ned i gangene til hunnen, som triller dem sammen til en større gødningskugle, der placeres i hver sidegang. Øverst lægges et æg i en fordybning, som herefter lukkes til. Hunnen bliver ved gødningskuglen, indtil ægget er klækket. Larven lever herefter af gødningsklumpen og forpupper sig i gangen. Billerne er aktive både om foråret, om sommeren og om efteråret, og de overvintrer som voksne.
På grund af dækvingernes tykke kitinlag nedbrydes billerne langsomt, og vinger af skarnbasser dukker ofte op i arkæologiske udgravninger i gravhøje og moser.
Foto: Morten D. D. Hansen