Rød skovmyre
Formica rufa
Beskrivelse
Rød skovmyre kendes dels på størrelsen, dels på den et-leddede stilk mellem for- og bagkroppen, den rødbrune forkrop og sorte bagkrop og det sorte hoved samt øjne uden hår.
Udbredelse
Rød skovmyre er udbredt i Europa og Asien, især er den almindelig i Syd- og Mellemskandinavien.
Levesteder
Rød skovmyre lever fortrinsvist i lysninger og skovbryn med gran eller fyr. Arten danner kolonier og kan bygge op mod 2 meter høje boer, der er vævet sammen af nåle og småpinde. Boet anlægges ofte omkring træstubbe i skovkanter, skovlysninger og på skovveje med skygge en del af dagen. Ofte går der tydelige spor i form af myrestier ud fra boet i forskellige retninger til gode fødekilder. Flere adskilte boer kan hænge sammen i et større familiekompleks, og hvert bo kan indeholde op mod 100.000 myrer.
Biologi
Befrugtningen af nyklækkede hunner (dronninger) sker under en særlig bryllupsflugt, der finder sted på varme sommerdage. Parring finder dog sted på jorden, og efter parringen bider dronningen sine vinger af og opsøger sin gamle koloni for at begynde æglægningen der. Om foråret lægger dronningen ubefrugtede æg, der bliver til hanner, og når temperaturen i tuen kommer over 20° C lægger hun befrugtede æg, der bliver til dronninger eller arbejdere. Myrerne bærer rundt på ynglen, så den altid er på steder i boet, hvor der er 25- 30° C. ”Myreæg” er i virkeligheden pupper inde i en kokon.
Rød skovmyre er stærkt sociale insekter, der ligesom hvepse og honningbier danner store samfund med tusindvis af medlemmer. Undertiden kan et bo indeholde mange dronninger på samme tid. Skovmyrer forsvarer sig ved at bide og ved at sprøjte med myresyre.
Undertiden ser man myreboer med store huller i, hvilket skyldes spætter, især grønspætter og sortspætter, der kan finde på at grave sig ind i myreboet for at finde myrer.
Rød skovmyre overvintrer som hele samfund ligesom honningbier. Myrerne samles nederst i myreboet og holder her en temperatur omkring dronningen på ca. 23° C, indtil boet igen bliver aktivt om foråret.
Skovmyrer lever især af andre insekter, som kan fanges både på jorden og på planter. Myrer er derfor særdeles nyttige dyr, som skovbruget er glade for, og i visse lande oprettes kunstige myreboer i skovene for at bekæmpe skadelige insekter. Desuden opsøger skovmyrer bladlus for at slikke sukkerholdige ekskrementdråber (honningdug) fra dem. Endelig kan skovmyrer tage plantefrø med fedtlegemer med til tuen, hvorved frøene bliver spredt.
Myrer deler den hjembragte føde imellem sig, idet en sulten myre tigger om føde ved at daske følehornene mod artsfællers følehorn. Samtidig udveksles duftstoffer, som bruges i kommunikationen mellem tuens medlemmer.
Foto: © Naturhistorisk Museum
