Almindeligt firben
Lacerta vivipara
Beskrivelse
Almindeligt firben har en slank og spinkel krop og korte ben. Dyret virker derfor ret fladtrykt. Hovedet er også fladtrykt og jævnt tilspidset, så det ovenfra virker trekantet. Farven er brunlig med lyse og mørke tværbånd og længdestriber. Hannen er kraftigt gul på undersiden, mens hunnen er cremefarvet eller blålig. Arten skelnes fra markfirbenet bl.a. på det fladtrykte hoved og på at mangle markfirbenets hvide linje af punkter ned langs ryggen. Desuden er kløerne hos almindeligt firben af samme længde på for- og bagfødder, mens markfirbenet har tydeligt længere og krummere kløer på forfødderne.
Firben skelnes fra salamandre ved at de har skæl ligesom andre krybdyr.
Firben har mange fjender. Angribes de, kan de smide halen, som knækker i særlige brudflader i en række halehvirvler. Mens halen ligger og vrider sig, får firbenet en chance for at slippe væk. En ny hale vokser ud i løbet af nogle måneder.
Udbredelse
Almindeligt firben findes i et bredt bælte gennem Europa og Asien fra Irland i vest til Sakhalin-halvøen i øst og mod syd til Makedonien og det nordlige Spanien og Italien. Almindeligt firben er udbredt og almindeligt i hele Danmark, men mangler på enkelte øer.
Levesteder
Almindeligt firben findes i alle former for uopdyrkede områder. Det kræver, at der både er solbeskinnede og skyggefulde steder, da det hele tiden skal regulere sin kropstemperatur hen imod den optimale på 33° C. Er kropstemperaturen lavere, solbader det. Er den højere, søger det skygge. Randzoner, hvor soleksponeret græs ligger op til et skyggefuldt krat, er derfor et foretrukket levested. Almindeligt firben findes oftere i fugtige områder end markfirbenet. Vinteren tilbringes i frostfri dybde på dvalesteder, som opsøges år efter år. Dvalestedet ligger ofte i et sydvendt skovbryn.
Biologi
Krybdyr har indre befrugtning. Parringstiden varer ca. 14 dage. Hver hun er kun modtagelig for parring nogle få dage. Hvis en han opdager en hun, bider han sig straks fast i hende. Hvis hun ikke modsætter sig, finder parringen sted. Den tager en halv times tid. Hunnen parrer sig flere gange, mens hun er modtagelig. At en hun har været parret kan ses på et hesteskoformet mærke nær bagbenene efter hannens bid. Mens hunnen er gravid, forsøger hun at opretholde en kropstemperatur på 27-32° C. Ungerne fødes i en gennemsigtig æghinde, som ungen bryder ud af i løbet af et kvarters tid. Fødslen sker i juli-august. Kuldet er normalt på 5-7 unger, men kan variere fra en enkelt til 12 unger. De nyfødte unger er ca. 20 mm lange og vokser til 25-30 mm, inden de går i dvale. Hanner bliver kønsmodne efter et par år, mens hunner gerne er et år ældre.
De første hanner går af dvale i begyndelsen af marts, og de sidste er fremme omkring 1. april. De solbader meget for at modne sæden. Hunnerne kommer frem i slutningen af april, hvorefter parringerne foregår. Ungerne fødes fra sidst i juli til først i august. Dvalen begynder for de fleste dyrs vedkommende i sidste halvdel af september, men der kan være dyr fremme så sent som omkring 1. november.
Både voksne og unger æder smådyr, især insekter. Byttestørrelsen ligger i området 1-15 mm. De vigtigste fødeemner er bladlus og edderkopper.
Foto: © Naturhistorisk Museum