Spidssnudet frø
Rana arvalis
Beskrivelse
Spidssnudet frø er oftest gulbrun. Den kan være ensfarvet eller plettet. Hannerne bliver ofte blålige i yngletiden. Nogle har en tydelig gul stribe midt ned ad ryggen, noget man kun sjældent ser hos butsnudet frø. Fodrodsknuden er stor, mere end halvt så lang som første tå. Hos butsnudet frø er fodrodsknuden lille. Det bedste kendetegn er dog stemmen, der minder lidt om hunds gøen eller om bobler, der slipper ud af en flaske, som holdes under vand.
Udbredelse
Spidssnudet frø findes overalt i Danmark bortset fra Bornholm og enkelte andre øer, bl.a. Rømø, Anholt, Endelave, Ærø og Saltholm. Den er mest almindelig i Nord- og Vestjylland og i Nordsjælland.
Artens findes i Europa fra Holland og Nordøstfrankrig i vest til Sibirien i øst. Mod syd findes den i Østrig og ned gennem Balkan og mod nord i hele Sverige, Finland og i Rusland op til Barentshavet. Fåtallig i det sydlige Norge.
Levesteder
Spidssnudet frø forekommer især på næringsfattig og sur jord. Den er nærmest ene om at yngle i hedesøer, men træffes også i moser og plantager. I øvrigt er der et stort overlap i valg af levested hos butsnudet og spidssnudet frø, som ofte træffes ynglende i de samme vandhuller.
Biologi
Spidssnudet frø kommer frem af dvalen først i april, og æggene lægges oftest omkring 10.-15. april. Senest i november går arten i dvale.
Hunnen lægger en kugleformet ægklump med en diameter på 5-10 cm. Hver hun lægger fra 500 til 3.000 æg. Æggene lægges ofte i 10-15 centimeters dybde og i mange ægklumper på samme sted. Med tiden stiger de op til overfladen og flader ud til skiver.
Ægklumpens gelémasse virker som et drivhus, hvor temperaturen kan være 5-6 grader højere i midten af klumpen end i det omgivende vand. Æggets udviklingstid er meget afhængig af temperaturen.
De små, nyforvandlede frøer kan være op mod 15 mm, men i næringsfattige vandhuller bliver de sjældent mere end 8-11 mm.
Hannerne bliver kønsmodne som toårige, hunnerne et år senere.
Spidssnudet frø er et rovdyr ligesom andre padder. Den æder ofte små dyr som edderkopper og biller, men tager også flyvende insekter som sommerfugle, fluer og myg.
Foto: © Naturhistorisk Museum
