Egern

Sciurus vulgaris

Beskrivelse

Egernet kendes nemt på sin lange, buskede hale og oprette holdning. Øjnene er store og noget fremadrettede, og ørerne har karakteristiske toppe, som fældes om sommeren og vokser ud igen om efteråret. Pelsfarven varierer meget. Bugen er altid hvid, men flanker og ryg kan have forskellige røde, brune eller sorte nuancer. De bornholmske egern, som tilhører en anden underart end de øvrige danske egern, er om vinteren mere grå på ryg og flanker. Han og hun ligner hinanden i størrelse og udseende.

Udbredelse

Egernet er registreret næsten overalt i Danmark, men på det nordlige Fyn og i et bælte tværs over Jylland fra Kolding til Esbjerg er der meget få fund. Desuden mangler det på en række større og mindre øer, fx Fanø, Rømø, Ærø, Langeland og Samsø. Den vide udbredelse i Danmark er ret ny, idet der omkring år 1900 kun fandtes egern på Fyn og Midtsjælland samt nogle få steder i Jylland. De meget mørke egern findes især på Fyn og i Sønderjylland, men ellers har gentagne udsætninger bevirket, at oprindelige og udsatte bestande har blandet sig meget.

Levesteder

Egernet findes især i blandede skove, men kan også findes i rene nåle- eller løvskove. Det søger gerne ind i parker og i haver med træer. Egernet foretrækker skove med et godt udbud af fødeemner. Især er det afhængigt af frø fra gran, fyr eller bøg. Skoven skal være af en vis størrelse for at opfylde kravene til levested, og det er vigtigt, at der ikke er for stor afstand til andre, større skove, hvis en bestand skal kunne opretholdes. Egernet hævder territorium over for artsfæller af samme køn. Territorierne er på 2-4 hektar, størst hos hannerne, hvis territorier derved overlapper flere hunners.

Biologi

Egernets hovedføde er frø af nåletræer. Om vinteren spiser det undertiden også blomsterknopper af gran, hvor afbidte skud kan ses på skovbunden som såkaldt "afspring". Desuden spises frø af løvtræer, bl.a. bog og agern. Efter gode frøår er egernets formering og overlevelse bedre end i år uden frøproduktion, hvor yngleaktiviteten helt kan ophøre. Når der er overskud af frø, kan de gemmes i nedgravede depoter. Om efteråret spiser egernet mange svampe, bær og frugter. Tidligere havde egernet ry for at være æggerøver og blev jaget af denne grund. Egernet bygger flere kuglerunde reder, som det skifter imellem. Yderst består de af kviste og indeni af optrevlet græs, mos og blade. Om sommeren søger egernet føde i flere perioder af døgnet, mens det om vinteren kun har en enkelt daglig fødesøgningsperiode og ofte opholder sig i længere tid ad gangen i reden. 

Foto: © Naturhistorisk Museum