Sydflagermus
Eptesicus serotinus
Beskrivelse
Sydflagermusen er en de største danske flagermus. Pelsen er lang med en gråbrun overside med lyse, skinnende hårspidser. Undersiden er gulbrun. Ørelåget er aflangt, svagt krummet og udgør godt en tredjedel af ørets længde. Lydafgivelsen har størst intensitet i det højfrekvente niveau omkring 27 kHz.
Udbredelse
Historiske data viser, at sydflagermusen har invaderet Danmark og spredt sig i landet i de seneste 50 år. Sydflagermus er nu den hyppigst registrerede flagermusart i Danmark med lydudstyr, hvilket formentlig betyder, at den er en af de almindeligste danske flagermus. Der er fundet mange ynglekolonier i næsten alle dele af udbredelsesområdet. Siden 1980 har den bredt sig mod nord i Jylland og i Nordøstsjælland. Den findes ikke på fjerntliggende øer som Læsø og Anholt, men ellers på mange mindre øer. Lydregistreringer viser, at arten har de største bestandstætheder i det sydlige Jylland, det østlige Midtjylland og på Fyn.
Levesteder
Sydflagermus er en af de flagermusarter, der er nærmest knyttet til mennesket. Den benytter udelukkende bygninger som opholdssteder, idet både dagkvarterer og ynglekolonier placeres i parcelhuse, på gårde og herregårde. Sydflagermusen jager i en lang række naturtyper som fx skovkanter og omkring enkeltstående træer, men også over menneskeskabte områder som parcelhuskvarterer og omkring gadelygter.
Om vinteren opholder sydflagermusene sig også i boliger, men da de går i vinterdvale, er deres aktivitet stærkt begrænset. I vinterdvalen opholder de sig på frostfrie, kølige steder som hulmure og ved skorstene på ubenyttede lofter.
Biologi
Sydflagermusen jager især større insekter som møgbiller, guldbasser, større natsommerfugle og stankelben. Flagermusen bruger vingernes og halens flyvehud til at manøvrere byttet hen til munden. Byttet fortæres i luften, og dækvinger og sommerfuglevinger drysser til jorden.
Hunnerne samles i løbet af maj i såkaldte barselsstuer, hvor der som regel befinder sig 10-30 dyr, men barselsstuer med op til 100 hunner er set. Ungen kan flyve, når den er ca. 4 uger. Hannerne synes at leve enkeltvist hele året bortset fra parringssæsonen.
Sydflagermus benytter ofte de samme sommerkvarterer år efter år. Når de findes i boliger, kan beboerne blive kraftigt generet af lugt fra ekskrementer og døde unger. Desuden afgives ofte ekskrementer ved udflyvningsstedet, som ofte findes i husets gavl. Ud over disse gener kan sydflagermusene irritere ved støjende adfærd bag paneler og isolering.
Sydflagermus kan være bærere af en rabies-virus, som kan smitte mennesker. Det sker kun ved bid, men flagermusene bliver ikke aggressive af at være smittet med virussen. Man bør under alle omstændigheder afholde sig fra at tage afkræftede flagermus op eller i det hele taget forsøge at fange flagermus med de bare hænder.