Marts-viol
Viola odorata
Beskrivelse
Det meste af året lægger man primært mærke til martsviol på grund af de store, hjerteformede og korthårede blade, som ofte ses i skovbunden. Allerede i det tidlige forår kommer de tydeligt violette blomster, der har fem kronblade, hvoraf det forreste er større og bredere end de øvrige og har en spore, hvori der sidder nektar. Blade og blomster stikker op fra vidt krybende, overjordiske udløbere.
Udbredelse
Martsviol er fra gammel tid dyrket i haver og har derfra forvildet sig, så den nu kan findes overalt i Danmark. Den er dog især hyppig på den bedre jord i de østlige egne.
Levesteder
Martsviol er en rigtig muldbundsplante, som findes mange steder i skove og krat samt i de mere uberørte partier af haven.
Formering
Violer er insektbestøvede, og bl.a. bier og fluer besøger flittigt blomsten, hvor de afsætter pollen på støvfanget, mens de selv bliver overdrysset med ny pollen. Frugten er en kugleformet, etrummet kapsel. Violens frø indeholder en spiselig del, et fedtlegeme, som tiltrækker myrer. Myrerne slæber frøet med hjem til boet, hvor fedtlegemet fortæres. Frøet tager ingen skade af denne behandling og er fuldt spiringsdygtig på en ny og muligvis velegnet lokalitet. Arten spreder sig også ved udløbere.
Anvendelse
Martsviolens latinske artsnavn odorata betyder velduftende, og den har længe været brugt i parfume. Man fremstiller stadig kandiserede violer, som skulle være en stor delikatesse. Ligeledes har den fundet stor anvendelse som medicinplante mod alskens sygdomme, dog uden at være dokumenteret effektiv.
Foto: © Naturhistorisk Museum