Klitkæmpejæger
Aloppecosa barbipes
Beskrivelse
Klitkæmpejæger er en edderkop, hvor han og hun virkelig giver et forskelligt indtryk. Hannen er 7-9 mm lang og meget varmt farvet. Forkroppen har en bred, lys beige midterstribe, som fortsætter ned over bagkroppen, oftest i en lidt mere farvet udgave, stærkest midtpå og flankeret i hver side af en sort stribe sildeben eller en tæt punktrække. Nogle gange er bagkroppen tonet i lyserøde farver, hvilket ikke gør arten mindre dekorativ. Forskinnebenene er opsvulmede, og undersiden af forbenene er generelt mørkere end oversiden.
Hunnen er en tak større, 9-12 mm, og kendes på et tydeligt mørkt sildebensmønster på bagkroppen, tæt omkranset med lyse tegninger, så der virkelig kommer kontrast på. Centralt mellem de to første sildeben har hunnen et mørkt, såkaldt ”hjertemærke”, som dog ikke er specielt hjerteformet. På kanten af forkroppen har hunnen et tydeligt, men dog lidt smalt, sidebånd.
Hannen mangler flammetegninger på bagkroppen, så forveksling med de andre kæmpejægere er derfor usandsynlig. Til gengæld kan man godt (med lidt ond vilje …) forveksle den med skov-sandjæger, som har lignende forkrop. Hunnen er svær, for hun ligner en meget lille udgave af broget kæmpejæger.
Størrelsen burde i de fleste tilfælde være nok til adskillelse, men i levende tilstand kræver sikker identifikation faktisk kun, at man vender dyret om på ryggen, idet broget kæmpejæger er sort på bugen, klitkæmpejæger er lys! På fotos skal man kigge på forkroppen, hvor broget kæmpejæger har et meget bredt sidebånd, mens klitkæmpejægerens bånd er smallere og lidt opbrudt bagest. På bagkroppen er klitkæmpejægerens sildeben meget tydelige, men ender normalt blot i et lidt lysere felt. Hos broget kæmpejæger er sildebenene mindre fremtrædende, men til gengæld har den tydeligt hvide ”sandkorn” for enden af hvert ben.
Udbredelse
Klitkæmpejæger kan træffes i hele landet, dog er den især knyttet til sandet jord. Den er derfor ganske almindelig i klitområder og langs vore kyster.
Levesteder
Klitkæmpejæger lever virkelig op til sit navn. Den er umanerligt glad for sand, enten på sandmarker, åbne skrænter og andre sandede lokaliteter. Dog findes den også på varme heder og overdrev, hvor mikroklimaet er tilstrækkeligt varmt til arten. Arten kan være meget talrig, og man kan fange op til 20 stk. i en fælde, der har stået blot en enkelt nat.
Biologi
I modsætning til de mindre ulveedderkopper render hunnen ikke rundt med sin ægsæk. Derimod graver hun en retræte i jorden til æggene, hvorefter hun bevogter ægsækken. Når æggene er klækket, løber hun nogle gange rundt med ungerne på ryggen, indtil de er tilstrækkeligt store og forlader hende.
Arten lever naturligvis som rovdyr og træffes ofte på jagt ved overfladen, især i solskin. Klitkæmpejæger er en art, der kan træffes i kønsmoden tilstand året igennem. På sydvendte skrænter kan man møde kønsmodne hanner langt ind i december, og allerede i marts møder man både hanner og hunner i stort tal.
Foto © Naturhistorisk Museum