Lille vægmejer

Opilio saxatilis                            

Beskrivelse

Lille vægmejer er en ganske lille, lys mejer uden mørk saddeltegning. Mejere kendes fra edderkopper på, at kroppen ikke er delt i for- og bagkrop.

Lille vægmejer kendes normalt altid på en tydelig lys stribe ned af ryggen. Benene er mellemkorte, dvs. længere end hos skovmejerne, men væsentligt kortere end hos langbensmejerne. Især det første benpar virker korte, fordi lårene er kortere end kroppen. Hos de andre vægmejere har lårene samme længde som kroppen.

Arten kan forveksles med lille skovmejer eller måske især hedemejer, der dog normalt har en tydelig saddeltegning, en helt hvid bagdel og ydermere ikke har samme tydeligt afgrænsede hvide stribe ned ad ryggen.

Udbredelse

Lille vægmejer er ikke almindelig, idet man oftest kun møder et enkelt eksemplar eller to pr. lokalitet. Den synes dog at være ganske udbredt, idet den normalt kan findes i de fleste egne.

Levesteder

Lille vægmejer findes især på mure og vægge, men den er også truffet på bare sandflader ude i den "rigtige" natur. Det bedste sted at kigge efter mejere er så ubetinget hvidkalkede kirkemure! Her er de nemme at få øje på, og ydermere er der ofte små revner og sprækker, hvor der kan findes lidt føde.

Biologi

Lille vægmejer er en typisk efterårsmejer, som findes på vægge og andre lodrette flader. Om dagen sidder den mere eller mindre uvirksom, men om natten går den på jagt. Den føler sig frem og lusker byttet hen til munden med forbenene.

Parring og æglægning finder sted i løbet af efteråret. Hunnen har et læggerør, som hun borer ned i jorden, og æggene klækker det efterfølgende forår. Ungen gennemgår syv hudskifter, inden den er udvokset. Der er altså kun en årlig generation. Lille vægmejer er en art, der ofte holder sig lidt for sig selv, muligvis fordi den kan risikere at blive føde for de større mejere.

Arten ses fra august til november, hyppigst i september-oktober.

Foto © Naturhistorisk Museum