Tøffeldyr
Paramecium caudatum
Beskrivelse
Tøffeldyr er meget små, mikroskopiske dyr, der hører til en gruppe, der kaldes infusionsdyr eller ciliater. I modsætning til alle andre dyr har infusionsdyr to cellekerner, som ses tydeligt, da dyrene er helt gennemsigtige. Af infusionsdyr at være er tøffeldyr ret store, ca. 1/3 mm lange og af form som en skosål eller en cigar. Deres overflade er dækket af cilier (fimrehår), som de dels bruger til at bevæge sig fremad med, dels til at lede føde hen til munden, hvor et filtreringsapparat fanger fødepartiklerne. Munden sidder i bunden af en dyb tragt på undersiden af dyret. Tøffeldyr har indvendigt to såkaldt kontraktile (dvs. sammentrækkelige) vakuoler, der er blærer, som tømmer vand ud af dyret.
Levesteder
Tøffeldyr er meget almindelige i ferskvand. De tåler en ret lav iltkoncentration og kan derfor findes i rådnende blomstervand og i naturlige ansamlinger af rådnende materiale, hvor de lever af bakterierne. I økosystemer spiller tøffeldyr en vigtig rolle som føde for mindre dyr.
Biologi
Tøffeldyr lever overvejende af bakterier, men de kan også æde encellede alger. De kan formere sig på to måder. Dels har de ukønnet formering, hvor de simpelthen deler sig til to. Dels har de kønnet formering ved en såkaldt konjugation (en forbindelse) mellem to dyr. Ved konjugation lægger dyrene sig tæt op ad hinanden og udveksler cellekerner. Der sker altså en overførsel af genetisk materiale mellem de to tøffeldyr lidt i retning af, hvad der sker ved kønnet formering hos mere komplekse dyr. Ved ca. 20°C kan tøffeldyr dele sig cirka hver anden time, hvis der er tilstrækkelige føderessourcer. Ved lavere temperaturer går der væsentligt længere tid mellem generationerne. På grund af den hurtige formering kan bestande af tøffeldyr vokse meget hurtigt. Tøffeldyr bliver derfor ofte brugt til laboratorieforsøg.
Foto: Aulas prácticas de Filogenia
